Erfaringseksperter

Erfaringseksperternes anbefaling til ny kandidat samt egen oplevelse og vurdering af KeepGoing 🤗👣


Ida - kandidat fra Hillerød

Kære kandidat. Jeg håber at du glæder dig til at starte i Keep Going, for det er en rigtig god oplevelse. Du kan forvente at det kan blive lidt hårdt i starten, hvis du ikke har været i gang i et stykke tid, men det bliver bedre.

Keep Going er godt til at skabe venskaber, men også et sted hvor du kan få en masse hjælp til at komme i praktik og til at forbedre sine ansøgninger og generelt bare lærer utrolig meget om arbejde og livet. Keep Going er også et sted hvor du forhåbentligt, kommer til at kunne snakke åbent om svære ting og også dele de ting som du er glad for at have opnået. Her er bare en form for sammenhold og støtte, som hjælper dig til at have lysten til at komme i gang med enten at arbejde eller komme i uddannelse.

Undervisningen er lærerig og sammentidigt, så er det skønt at der også er mulighed for at debattere, med de andre kandidater og personalet. Dette hjælper dig med at styrke din lyst til at turde sige din mening om forskellige emner og det får dig også til at føle at du er en del af undervisningen og at du bidrager.

Personalet er hjælpsomme og så har de en god forståelse for de ting som man går igennem. De er også en stor støtte og så er de gode til at vejlede dig. Til tider kommer du til at synes at personalet er pisse irriterende, fordi der kommer til at være dage hvor du måske ikke magter at møde op, men personalet alligevel får skubbet dig afsted, men dette kommer du til at blive glad for, da det er rart at blive skubbet afsted en gang imellem og nogle gange er det bare lige det som skal til.

Mit råd til dig er at tage undervisningen og hjælpen til dig og vær åben for at skabe nye venskaber. Mit råd er også at prøve at prøve at bidrage så meget som muligt til undervisningen og ikke vær nervøs for at stille spørgsmål til den og selvfølgelig, så altid sig din mening.

Christine - kandidat fra Hillerød

Kære kommende kandidat, mit navn er Christine, og jeg er en del af KeepGoing i Hillerød. Det du ville kunne forvente af den her undervisning, er en god tryghed i både lære og de andre kandidater der sidder i samme situation, bare med andre udfordringer, men alle er meget åbne og deler godt ud af deres livserfaringer.

Du vil opleve nogle forskellige undervisningsmetoder, som måske ville kunne fungere for dig, og opdage, at her er der ikke nogen forkerte svar, og hvis du ikke lige forstår det som der bliver snakket om, så er det mere end okay lige at spørge om det kan gentages, den erfaring har jeg selv oplevet, og det gjorde virkelig også noget for mig. Det er forskelligt hvad undervisningen handler om, men der er meget fokus på at lære hvordan man kan fungere ude i verden, med de udfordringer som man har, eller hvis det ikke lige er noget der passer til din situation, så er det stadigvæk altid godt at lære hvordan du så måske ville skulle håndtere andre mennesker, med nogle andre udfordringer.

Torsdag er der det som bliver kaldt ART, hvilket hjælper rigtig mange af de kandidater der har været her, i hvert fald af dem jeg har oplevet, har det virkelig hjulpet, jeg er selv en af dem, det kan godt være lidt grænseoverskridende til at starte med, men det handler bare om at du skal finde trygheden i hele omgangskræsen der befinder sig i rummet, det er vigtigt at huske på at der ikke er nogle der dømmer her.

Så har vi også personalet, det er nogle fantastiske søde mennesker, de er altid klar til at hjælpe, om det så er fordi du har en dårlig dag og har brug for at snakke om tingene, eller om det er fordi du har behov for hjælp til de praktiske ting, som for eksempel at tage med til møder med din sagsbehandler, hvis du ikke kan lide at skulle det alene, de hjælper dig med at finde praktikplads, hvor der vil blive gået ud fra hvilken retning du selv gerne vil, og hvor mange timer der kan overskues, eller hvilke ting du har behovet for, så står de altid klar til hjælp, også over telefon. Lærende har altid et godt humør, en god humor, og er altid forstående.

Det er vigtigt at du som kandidat bidrager med de udfordringer som du har, for at de kan give dig den bedst mulige oplevelse og opstart på en eventuel praktik, det kunne være ting som at du ikke kan arbejde mere end 3 dage om ugen, det har været mit tilfælde, da jeg startede på min første praktik.

Hvis der er noget du ikke er tilfreds med, om det angår praktik, undervisning eller andet, så er det en meget vigtig ting at du får snakket med en af dem om det, for ellers kan de ikke give dig den bedst mulige hjælp, og tryghed i KeepGoing..

Martin - kandidat fra Hillerød

Kære kommende kandidat...

Hos KeepGoing, får du tiden, pladsen og rummeligheden, til at samle på egne individuelle ressourcer og udvikle løsningsværktøjer, til egne individuelle problematikker i hverdagen.

Undervisningen hos KeepGoing er brugervenlig. Simpel at forstå. Kompleks at mestre.

Det som du kan forvente af undervisningen, er læren om generelle - måske genkendelige - hverdags følelser og situationer, som kan være med til at gøre disse lettere at håndtere dagligt. Undervisningen indeholder bl.a. kognitiv-, job- og emotionel- relateret læren om.

De forventninger, som du vil blive stillet, er følgende:

  • At du som kandidat er imødekommende
  • At du som kandidat er aktivt lyttende
  • At du som kandidat er mødestabil

De forventninger, som du bør stille underviserne, er følgende:

  • At dem som underviser er imødekommende
  • At dem som underviser er perspektiverende
  • At dem som underviser er åbensindet

Bidrag med det du kan...

Hos KeepGoing, er du med til at danne fællesskab om de hverdagskonflikter, som alle kan gå med - især for os, som har andet, end kun vores tanker i bagagen. Det er muligt, med lidt vilje og lyst, at få dannet nye og stærke relationer til dine medansøgere. Sammen kan man mere. Sammen står man stærkere. Sammen kan man skabe en vigtig forskel.

Mie - kandidat i KeepGoing 

Min oplevelse med Keepgoing er at det er et stille sted hvor der ikke er så mange mennesker og at dagene er korte og at de er meget flinke dem som møder ind og dem som arbejder.

Det du kan forvente med Keepgoing er at de kan hjælpe dig med at finde et praktiksted og at de kan hjælpe dig med at lærer dig selv af kende også. og at du kan forvente at finde et arbejd efter dit praktiksted.

Det du kan bidrage med på Keepgoing er at du kan være imødekommende og være smilenden og at du kan bidrage med at hjælpe til når der skal hjælpes til og at du kan få et venskab med nogen hvis du ønsker det undervejs.

Det jeg vil giv dig som råd som den nye Kandidat er at du kan hjælpe de nye med at finde stede hvis de farer vild så kan du eventuelt hjælp dem med at finde stede med at hente dem eller snak med dem undervejs i mobilen for at giv dem en hjælpen hånd og du kan også hjælpe dem hvis de nu er meget nervøse når de møder ind og at du kan også giv råd til dem hvis de nu ikke helt ved hvordan forløbet forgår og hvad de kan forvente med din hjælp som den nye kandidat..

Catrine - kandidat fra Høje Tåstrup

keep going er et sted hvor man kan få hjælp til de udfordringer man har i forbindelse med at komme vidre ud på frek. uddannelser eller arbejdspladsen.

Hvad kan du forvente:

Du kan forvente et team som arbejder med dig og dine udfordringer og forbereder dig så godt som muligt til dit næste skridt i livet.

Hvad kan du bidraget med:

Jeg har selv bidraget med positivt humør og delt mine oplevelser og hvordan jeg løser dem i dagligdagen i håb om at andre kan bruge mine metoder,

du kan bidrage ved at dele dine oplevelser og metoder.

Et godt råd:

Jeg kan råde dig til at være åben og imødekommende men samtidig mærke efter om det er nået du vil dele og husk der er andre tilstede som kan have det svært så mærk dine omgivelser og vælg dine kampe med omhu.

Malte - kandidat fra Høje Tåstrup

Først og fremmest velkommen til KeepGoing.

Du har taget det første skridt og det skal du give dig selv et godt klap på skuldrene for at du tog det skridt. KeepGoing er et sted hvor du trygt kan fortælle om dig selv uden at blive dømt for hvem du er som person eller hvilke lidelser du muligvis har, tværtimod vil du måske blive mødt af folk som har det præcis som dig. Nogle har været herude et par måneder, andre et par uger, det kan være der nogen der startet samme dag som dig.

Du vil kunne f.eks. måske få hjælp til at finde ud af hvordan du kan klare presset fra samfundet bedre, eller få råd til at finde ud hvordan arbejdslivet er skruet sammen. Uanset hvad vil folk være der for dig og lytte til hvad du har at fortælle.

Det vigtigste du kan gøre for dig selv eller for andre er at dukke op og bidrage med at åbne op om dig selv. Du kan således få hjælp til dig selv eller måske kan du give nogle tips som har hjulpet dig som kan gavne andre. Uanset hvad så gavner det dig bedst ved at dukke op.

Af hvad jeg kan fortælle dig, så er det bedste råd jeg kan give er at prøve at være så åben som du kan være, uden at det gør så du føler dig utilpas. Ved at være åben om dig selv, kan folkene herude bedre hjælpe dig ved at lære dig og dine dilemmaer at kende. Det kan være uhyggeligt at åbne op om sig selv, men i sidste ende gavner det kun dig selv.

Igen velkommen til KeepGoing

- Nuværende kandidat hos KeepGoing (som styrer kaffemaskinen)

Mette - kandidat fra Hillerød

Velkommen til Keepgoing.

Her i Keepgoing kan du blive en del af et fantastisk fællesskab, møde ligestillende og skabe kontakter til mennesker du normalt ikke ville møde på din vej. Men kun hvis du selv ønsker at deltage i dette. Det vil kræve noget af dig, men du vil få så meget tilbage hvis du er modig og tør at åbne dig op.

Du vil i undervisning her opleve at der er ting du kan, ting som du måske ikke havde troet var muligt, men som du vil opleve ikke er så svært når at kommer til stykket.

I Art vil du opleve at du ikke er alene, at der er flere der har det ligesom dig, men også høre andres holdning og meninger på forskellige emner, men for at få mest muligt ud af det, er det vigtig du kommer åben og er en deltagende det af holdet. Det gode ved Art er at der ikke er nogle forkerte svar. Alles meninger er rigtig, og det vil åbne din verden til at se, at vi kan have forskellig holdning uden at være uvenner.

I Jobklub kommer vi til den del, som enligt er grunden til at du nok er her. Her kan din underviser hjælpe dig med at få et overblik på den krøllet verden det er at søge job. Du kan her få hjælp til alle de hjemmesider som er gode at kende. Få viden om hvad der er vigtig at skulle have med når du skal til at søge et job. Men ogse her kommer de andre kandidater ind i billedet, her kan du hvis du vil, få hjælp og støtte, ved at sige højt hvad du gerne vil og høre om der er nogle som kan hjælpe på forskellige måder. Det kan være at der er en som har nogle venner eller bekendte i netop den branche som du ønsker at komme ind, og ved hjælp derfra kan få en praktikplads eller et arbejde. Men her kan du også hjælp de andre kandidater, ved selv og tilbyde dit netværk og dermed være med til at få en af de andres kandidaters drømme opfyldt.

Til sidst, med ikke mindst har vi faget psykoanalyse, har kommer du til at få et indblik i en skæve verden der sker inden i dig selv og andre. Hvis du tør og dele, vil du kunne se at andre kan spejle sig i det du siger, du vil kunne opleve en ah ha oplevelse, ved at finde ud af hvorfor det er du eller andre gør det de gør. Du vil her kunne finde et trygt sted til at dele nogle af de ting du går og kæmper med, og møde forståelse både fra din underviser men ikke mindst andre der er i den sammen situation som du er i.

Så mit gode råd til dig, vil være at prøve at komme med et åbent mindset, at være deltagende. Springe ud i det og opleve at nogle griber dig på vej ned. Hvis du gør det, vil du kunne få det rigtig godt her.

Husk at være ærlig overfor din mentor, da ved ærlighed kommer du længst og de på den måde kan hjælp dig bedst muligt. Kom ind med dine drømme men vær ikke bange for at få nye, da man aldrig ved hvilket planer universet har med dig. Stol på dig selv. Og vigtigste af alt mød op, også selvom dagen virker grå og trist. Du kunne få det bedre ved bare at komme af sted.

Håber du få et godt ophold her, og at du kommer godt videre ligegyldig hvilken vej det nu er ned af.