Louise Boye Jonsen

Jeg er uddannet Socialrådgiver og coach. Jeg er ligeledes uddannet social og sundhedsassistent, sundhedssekretær og har taget kursus i diagnoselatin.
Igennem mine tidligere ansættelser, blandt andet i jobcenter hvor jeg fungerede som sagsbehandler for ledige fleksjobbere og på et psykiatrisk sygehus, har jeg opnået massiv erfaring med både psykiske- og fysiske diagnoser samt funktionsnedsættelser.
Mine uddannelser og ansættelser har givet mig et indgående kendskab til den sociale lovgivning og arbejdsgange såvel i forvaltningerne som i sundhedsvæsenet.

Min tilgang er anerkendende og løsningsfokuseret. Jeg ser det hele menneske, og jeg tror på, at en tillidsfuld og tæt relation er afgørende for borgernes videre udvikling, 
Jeg brænder for at støtte og motivere sårbare og udsatte i deres vej mod en bedre tilværelse og det giver mig stor glæde at følge deres udvikling.

I KeepGoing er der plads til alle. Jeg en del af et fantastisk team af ildsjæle, der alle brænder for at gøre en forskel for udsatte mennesker. KeepGoing er et humørfyldt, spændende og udviklings orienteret firma, hvor hele teamet har mulighed for at bidrage med erfaring og ideer.