Jobcoaches med virksomhedsopsøgende erfaring

Vil du være vores nye kollega?

KeepGoing udvider med endnu to stjerner.

Vi søger to Jobcoaches med virksomhedsopsøgende erfaring, så hvis du vil være en del af et energifyldt hus med masser af humor, seriøsitet og kvalitet, og hvor to dage aldrig er ens, er chancen der nu.
Stillingen har udspring fra Roskilde, men du skal kunne trives med at deltage på vores andre lokationer på Sjælland i perioder.

Dem vi med stolthed får ud på arbejdsmarkedet eller i uddannelse er blandt andet karakteriseret ved psykisk sårbare unge, der er udfordret med diagnoser såsom borderline, skizofreni og angst samt forstyrrelser indenfor autismespekteret, kriminelle og misbrugere og dem skal du, sammen med resten af dine fantastiske kollegaer samt jeres ledere Camilla og Tania, styre "trygt i havn".

Du:

  • Har erfaring med individuel coaching og støtte af målgruppen mod arbejdsmarkedet/uddannelse
  • Har erfaring med arbejdet omkring borgere med diagnoser, misbrugere, kriminelle mv.
  • Har erfaring med at skabe jobs/løntimer og har erfaring med virksomhedskontakt for målgruppen fra tidligere jobs
  • Har højt skriftligt og kommunikativt niveau
  • Styrer målrettet mod målet og sjældent skyder forbi
  • Trives med og tager retningslinjer og procedurer seriøst og med stor omhu efterlever dem
  • Elsker at varetage flere forskellige opgaver og får energi ved hurtige retningsskift
  • Er optimistisk og positiv af sind og villig til at løfte i flok - sammen er vi stærkest
  • Har kørekort og egen bil til rådighed

Det ville være interessant, men intet krav, hvis du:

  • Er uddannet misbrugskonsulent
  • Eller/og er AART instruktør
  • Eller/og er socialrådgiver/socialformidler

Ansættelsesvilkår:

Du får lækker frokostordning hver dag, 6. ferieuge, brugt lattermusklerne hver dag, en god pensionsordning, kørsel efter statens høje takst, supervision hver 8. uge, sundhedsforsikring, jævnlig opkvalificering samt mulighed for at hjemtage en attraktiv individuel kvalifikationsløn - og så alle de andre fordele du opdager undervejs 😊

Spørgsmål vedrørende stillingen kan sendes til Camilla Holst på mail ch@keepgoing.dk. Henvendelse pr. telefon frabedes.

Der er tale om en fastansættelse i en fuldtidsstilling med tiltrædelse hurtigst muligt.

Ansøgning samt CV og vellignende foto skal være Direktør Mitzi Hammersholt mitzi@keepgoing.dk i hænde senest søndag den 2. maj 2021.